Søg
Menu

Uplands Road

Beliggenhed: London

Arkitekt: Catriona Burns Archtects

Færdiggjort: 2018

Fotos: Adelina Iliev

Produkter: D81

Kategorier: Enfamiliehuse

Ejerne havde boet i deres edwardianske rækkehus i det nordlige London i 15 år, da de i 2018 fandt tiden inde til en generel indretningsmæssig opgradering. Blandt andet var køkkenet for småt, adgangen til haven var upraktisk – og beboerne henvendte sig til Catriona Burns Architects.

CBA ændrede stueplan og tegnede en udvidelse med køkken og spiseplads. Tilbygningen har direkte adgang til en forhøjet terrasse, der skaber en fin forbindelse og udsigt til haven. Oven på tilbygningen er der etableret en terrasse, som giver yderligere opholdsmuligheder i det fri.

Til de nye facader valgte arkitekter og bygherrer D81, der er en ligelig blanding af D91 og D72. Stenenes henholdsvis gyldne og grålige nuancer genfindes i de markante, specialtegnede vinduesrammer i eg og i rækkehusets murværk i den klassiske London stock brick. Mørtelfugen blev valgt grå som betoning af stenenes grålige toner og til markering af tegningen i murværket. Fugen er udført konkav, således at stenene træder frem.

×