Søg
Menu

Formsten

Petersen Tegls afdeling for formsten skaber unikasten til nybyggeri såvel som historiske huse. Petersen Tegl har mange års erfaring i at skabe håndlavede sten, og denne ekspertise er grundlaget for teglværkets store afdeling for formsten, det vil sige håndstrøgne sten i unikke formater, udviklet til konkrete projekter.

Afdelingen for specialsten blev grundlagt i 1990, da Tivoli stod over for at skulle restaurere havens indgangsportal fra 1890 beklædt med ornamenter i terracotta. Petersen Tegl påtog sig opgaven med at genskabe ornamenterne.

En stor del af afdelingens produktion leveres til projekter, hvor det arkitektoniske formsprog kræver specielsten for at løse særlige murværksdetaljer. Et andet væsentligt arbejdsområde er restaureringsopgaver i forbindelse med historiske og ofte fredede huse. Det kræver en særlig ekspertise at skabe sten, som i farve og struktur kan matche bygninger, der ofte er flere hundrede år gamle.

Glasering er ligeledes et arbejdsområde, hvor afdelingen har stor erfaring gennem års eksperimenting med farver og brændingstemperaturer. De glaserede sten leveres til moderne byggeri såvel som historiske huse. 

Arkitekter, bygherrer og andre samarbejdspartnere er altid velkomne til at besøge teglværkets afdeling for formsten for på stedet at diskutere, hvordan en konkret opgave løses bedst.

Selvom hovedparten af de producerede specialsten er unikaprodukter, så er en række formsten ikke desto mindre så gængse, at de kan leveres som standardvare. 

Nedenfor ses et bredt udvalg af formsten.