Søg
Menu

Underground spa

Beliggenhed: London, UK

Arkitekt: Richard Bell Achitecture

Færdiggjort: 2017

Produkter: K51

Kategorier: Interiør

Den smukke have, der hører til rækkehuset i det centrale London, skulle bevares. Det var derfor udelukket i jordniveau at få plads til den private spa, som beboerne ønskede sig. Ergo blev det 200 m2 store wellness-område med sauna, dampbad, motionscenter, omklædningsrum og en 11 x 3,5 meter pool placeret under jorden. Projektets arkitekt Richard Bell stillede helt præcise krav til den sten, der skulle beklæde væggene i det underjordiske rum. Både stenens taktile kvaliteter og formatet var afgørende for det udtryk, han forestillede sig: Bell vidste allerede fra begyndelsen, at projektet behøvede en lang, slank sten, så det horisontale udtryk blev betonet. Den nye spa er placeret dybt under jorden, og de vandrette linjer bringer mindelser om lagdelingen af den omkringliggende jord. Af samme grund valgte Bell et vildt forbandt, som opleves mest naturligt. Både K11, K50, K51 og K53 blev overvejet, men valget faldt på K91, der har de helt rigtige sarte farvetoner og farvespil.

×