Søg
Menu

De Beauvoir Town

Beliggenhed: Hackney, UK

Arkitekt: HÛT Architecture

Færdiggjort: 2019

Fotos: Emanuelis Stasaitis

Produkter: K55

Kategorier: Enfamiliehuse

Opgaven lød på, at det treetagers townhouse efter ombygning skulle være lige så velfungerende for ejerne, et ungt par, når de er alene, som når de har gæster. Resultatet var en total transformation, varetaget af Hut Architecture, der også indebar opførelse af en næsten kvadratisk tilbygning mod baghaven med køkken og spiseafdeling. Tilbygningen får rigeligt dagslys fra en 5,5 x 0,8 cm bred udsparing i hele det nye tags længde og et rektangulært ovenlys over køkkenet. De sorte køkkenelementer og hvidpudsede vægge blødes op af gulvplanker og spisebord i Douglasfyr. Ejendommens placering i et kvarter med overvejende fredede bygninger medførte stor myndighedsbevågenhed mht. valg af facademateriale. Den 528 mm lange, håndlavede Kolumba, opmuret i fliseforbandt, harmonerer med nybygningens form, relaterer sig til rækkehusets murede facader i London stock brick – og blev omgående godkendt. Det talte også for beslutningen, at de murede facader blot bliver smukkere over tid.

×