Søg
Menu

Brooklyn

Beliggenhed: NYC

Arkitekt: James Cleary Architecture

Færdiggjort: 2017

Fotos: Dean Kaufman

Produkter: D91

Kategorier: Enfamiliehuse

Park Slope, der blandt andet rummer Prospect Park, the Brooklyn Museum og Brooklyn Academy of Music, anses for at være et af New Yorks mest attraktive kvarterer. Områdets boligmasse er overvejende rækkehustypen, Brownstones, opført i 1880’erne.

Et vellykket eksempel på et nyt rækkehus, indføjet mellem de historiske, finder man i 106 Prospect Park, hvor velvoksne træer, ligesom i parallelgaderne står tæt. Husets arkitekt, James Cleary, har arkitektonisk videreført det klassiske layout med en ligeløbstrappe, der fører op til hovedindgangens repos og en hævet kælder med adgang til baghaven. Vinduernes dimensioner matcher naboernes, og en stor karnap bringer en følelse af skala til den blot seks meter brede facade.

Som facadebeklædning til det femetages hus valgte arkitekt James Cleary den blådæmpede D91, der veksler mellem helt lysegrå til mørkegrå toner med strejf af grønt. Den blødstrøgne stens rustikke udtryk skaber familieskab med de omgivende cirka 150 år gamle huse, mens stenens kontrasterende farve medvirker til at markere huset som nyt i rækken af rødbrune facader.

×