Information
databrud
14-06-2026 update
Kære kunder og leverandører,
Vi ved, at nogle data desværre er blevet kopieret af uvedkommende tredjeparter. Vi kan ikke lige nu med sikkerhed sige oplysninger, der specifikt er blandt dem eller hvilke af vores samarbejdspartnere, det berører.
Følgende personoplysninger kan være berørt af bruddet:
- Navn, stilling og andre informationer fra autosignatur
- Kontakt oplysninger såsom telefonnummer, e-mail og fysisk adresse
- E-mail korrespondance med os
Hvad betyder det for jer?
Bruddet kan indebære en risiko for blandt andet falske e-mails, sms’er eller telefonopkald, hvor nogen udgiver sig for at være os eller en af vores samarbejdspartnere. Der kan også være risiko for forsøg på svindel, herunder falske betalingsanmodninger, anmodninger om ændring af konto oplysninger eller anden social manipulation(social engineering).
Vi anbefaler derfor, at I i den kommende periode er særligt opmærksom på henvendelser, der ser ud til at komme fra os, særligt hvis de vedrører betalinger, ændring af konto oplysninger eller anmodning om at dele oplysninger. Hvis I modtager en sådan henvendelse, anbefaler vi, at ægtheden verificeres telefonisk via jeres sædvanlige kontaktperson hos os, før der reageres.
Vi anbefaler, at I
Er ekstra opmærksomme på e-mails, sms’er eller telefonopkald, der udgiver sig for at komme fra os eller vores samarbejdspartnere (eksempelvis phishing e-mails), og ikke klikker på links eller udleverer oplysninger, hvis I er i tvivl,
- kontakter os straks på telefonnummer +45 7444 1236, hvis I får mistænkelige henvendelser eller har spørgsmål til denne meddelelse, og
- informerer relevante interne kontaktpersoner hos jer om, at der kan forekomme falske henvendelser, der udgiver sig for at komme fra os.
Bruddet er anmeldt til Datatilsynet
Petersen Tegl A/S har anmeldt bruddet den 4. maj 2026 til Datatilsynet, som er den tilsynsmyndighed, som fører tilsyn med databeskyttelseslovgivningen i Danmark.
Der er også foretaget politianmeldelse af bruddet.
Hvor kan du få mere information?
Hvis du har spørgsmål til hændelsen eller til denne meddelelse, er du velkommen til at kontakte os på telefon +45 7444 1236 eller e-mail info@petersen-tegl.dk
* * *
Tidligere updates:
21-05-2026 update
Kære kunder og leverandører
Vi vil gerne give en kort opdatering på den aktuelle situation.
Vi har fortsat ikke kunnet identificere, at der er sket læk af data. Vores tekniske specialister har gennemgået og monitoreret situationen, og der er ikke fundet tegn på, at data er blevet lækket. Vi fortsætter naturligvis med at følge situationen tæt som en ekstra sikkerhedsforanstaltning.
Samtidig er vi ved at have vores systemer oppe at køre igen, og de mest kritiske funktioner er enten genetableret eller på vej tilbage i normal drift. Det betyder, at vi gradvist igen kan håndtere leverancer, ordrebehandling, fakturaer, betalinger og øvrige henvendelser.
Da vi i en periode har haft begrænset adgang til systemer og data, har vi dog opbygget et efterslæb af opgaver. Vi arbejder målrettet på at komme igennem dette så hurtigt og forsvarligt som muligt.
Vi beder derfor om jeres forståelse og lidt ekstra tålmodighed, hvis svartiderne fortsat er længere end normalt, eller hvis det tager lidt længere tid at få behandlet konkrete opgaver og henvendelser.
Vi beklager de gener, situationen har medført, og takker for jeres forståelse og samarbejde.
Med venlig hilsen
Petersen Tegl A/S
***
06-05-2026
Kære kunder og leverandører
Vi orienterer hermed om, at vi har et databrud. Vi ønsker at informere så tidligt som muligt, selvom vi endnu ikke har det fulde overblik over situationen, så I kan træffe de nødvendige forholdsregler.
Hvad er der sket?
Vi har et datanedbrud, som betyder, at en række af vores systemer og data aktuelt er utilgængelige for os, og at fortroligheden på vores data er kompromitteret i et hackerangreb. Vi arbejder på at afdække, hvad der er sket, og hvilke data der er berørt.
(Beskeden fortsættes længere nede)
***
Opdatering 08-05-2026
Der er ikke konstateret læk af de stjålne data.
Det tekniske specialist-team, som vi arbejder sammen med, vil fortsætte med at monitorere og genbekræfte, at de ikke finder at jeres data er lækket.
De tekniske eksperter, som hjælper os i sagen, arbejder intenst på at genoprette alle systemer, og vi håber på og planlægger med at kunne starte de mest kritiske systemer op i næste uge og genoprette normal drift ifht leverancer, ordreekspedition samt betalinger.
Der er lært rigtigt meget af og under dette nedbrud, og der forberedes nu et styrket IT setup, som indarbejder nye tiltag og seneste IT sikkerhedsforanstaltninger.
***
(Fortsættelse af besked fra d. 6. maj 2026)
Hvad betyder det for jer som kunde og leverandør?
Vi ved desværre, at nogle data er blevet kopieret af uvedkommende tredjeparter, men vi kan ikke lige nu sige med sikkerhed, om jeres oplysninger specifikt er blandt dem. Vi opdaterer løbende informationen på vores hjemmeside.
For kunder: I kan i en periode opleve, at det ikke er muligt at komme i kontakt med os på sædvanlig vis, og at leveringer, ordrebehandling og svartider er påvirkede.
For leverandører: I må i en periode forvente, at vores normale processer for ordreafgivelse, leveringsplanlægning, fakturahåndtering og betalinger kan være forsinkede eller foregå ad alternative kanaler. En række data, herunder leverandør- og bestillingsoplysninger, er aktuelt ikke tilgængelige for os, mens vi arbejder på at genetablere systemerne.
Indtil videre beder vi jer om at: (i) tage telefonisk kontakt til os i forbindelse med modtagelse af nye ordrer eller ændringer til eksisterende ordrer, og (ii) ikke gå ud fra, at e-mails, betalingsanmodninger eller anmodninger om ændring af kontooplysninger, der fremstår som kommende fra os, nødvendigvis er ægte. Verificer dem telefonisk via jeres sædvanlige kontaktperson hos os, hvis I ser ændringer i vores kontooplysninger.
Hvad gør vi nu?
- Vi har isoleret de berørte systemer for at begrænse hændelsen.
- Vi har tilkaldt eksterne it-sikkerhedseksperter, som hjælper os med at håndtere hændelsen.
- Vi har underrettet de relevante myndigheder.
- Vi arbejder døgnet rundt på at genoprette normal drift så hurtigt og forsvarligt som muligt.
Hvad bør I være opmærksomme på og gøre?
Da hackere er på spil, kan det godt være, at de lægger data på "dark web", hvor vi ikke har kontrol over data. Da vi ikke ved, om de gør det, er det en god ide at passe rigtig godt på i den kommende tid.
Vi anbefaler, at du og dine kolleger
- er ekstra opmærksomme på e-mails, sms’er eller telefonopkald, der udgiver sig for at komme fra os eller vores samarbejdspartnere, og ikke klikker på links eller udleverer oplysninger, hvis I er i tvivl,
- kontakter os på telefonnummer +45 7444 1236, hvis I får mistænkelige henvendelser eller har spørgsmål til denne meddelelse, og
- sender et link til denne notits til kolleger, som du ved arbejder sammen med os.
Vi beklager de gener, situationen giver, og tager den meget alvorligt.
Vi vil løbende orientere jer, når vi får mere klarhed over, hvad der er sket. Næste opdatering kan forventes her på hjemmesiden på fredag (8. maj 2026).
Med venlig hilsen
Peter Bendtsen
CEO
Petersen Tegl A/S