Søg
Menu

Film & video

Petersen Tegl - Siden 1791

Petersen Tegl blev grundlagt i 1791 af boelsmand Peter Andresen i Skodsbøl.

I dag, mere end 230 år senere, ligger teglværket samme sted og ejes og drives af samme familie i 7., 8. og 9. generation...

Præfabrikerede overliggere

Moderne byggerier har stigende behov for præfabrikerede overliggere til åbninger i murværk som døre og vinduer.

I filmen forklares hvordan Petersen Tegl overliggere fremstilles og anvendes på byggepladsen.

Engelsk tale.

Boutique Hotel Badhaus

Boutique Hotel Badhaus ligger i den historiske bykerne i Brixen i Italien. Hotellet står som to irregulært formede volumener, som arkitekterne bergmeisterwolf og bygherre Gutwohnen valgte at beklæde med lodretstillede Kolumba™ med fladerne udad. 

Engelsk tale

Bellport House

Bellport House på Long Island er en bolig i et enkelt og underspillet formsprog. Filmen fortæller om husets tilblivelse og arkitekt Toshihiro Okis begrundelse for at vælge den lyse facadesten, der både spejler og indpasser sig i den barske natur ved Atlanterhavets kyst.

Engelsk tale

Z33, House for Contemporary Art

Bag en massiv mur beklædt med håndlavede, røde og rombeformede tegl ligger Z33, House for Contemporary Art. Videoen fortæller om arkitekt Francesca Torzos tanker bag det raffinerede museum, der ligger i bykernen i den belgiske by Hasselt.

Engelsk tale

Kannikegaarden, menighedshus til Ribe Domkirke

Kannikegaarden, tegnet af Lundgaard & Tranberg Arkitekter, bekræfter Ribes middelalderlige kvaliteter og er samtidig en radikal nyskabelse. Arkitekterne udviklede en særlig udgave af Cover™ til bygningens tag og facader. 

Engelsk tale

Pillows Grand Boutique Hotel

Office Winhov er arkitekterne bag transformationen af et 150 år gammelt laboratorium i Amsterdam, der siden 2023 har rummet et femstjernet hotel. En video om et omfattende projekt og opførelsen af en ny værelsesfløj med facader i specialsten.

Engelsk tale

Stadtteilschule Kirchwerder

Stadtteilschule Kirchwerders to nye hovedbygninger er tegnet af ARGE Thomas Kröger / ZRS Architekten. De udgør en markant tilføjelse i det flade landskab syd for Hamborg. En fortælling om byggeriet og udviklingen af en Cover™ sten til facaderne.

Engelsk tale

The Richard Cairns Building

Kurver af tegl strækker sig mod himlen og synes at udfordre tyngdekraften i The Richard Cairns Building på Brighton College. Bygningen er tegnet af KRFT og Nicholas Hare Architects, der valgte Kolumba™ og Cover™ i samme grå nuancer til facader og tag.

Engelsk tale

Projekt - Det Kongelige Skuespilhus

I 2008 indviedes Det Kongelige Skuespilhus i København, tegnet af Lundgaard & Tranberg. Filmen tegner et portræt af bygningen og dens tilblivelse, fra konkurrence til det færdige resultat.

Dansk tale, engelske undertekster.

Det Europæiske Hansemuseum Lübeck

Studio Andreas Heller GmbH Architects & Designers har tegnet Det Europæiske Hansemuseum i Lübeck. Filmen fortæller om arbejdet med at udvikle en mursten, hvis tekstur og farve ville harmonere med Lübecks historiske murværk. 

Engelsk tale

Turnmill Office Building

Det var oplagt, at Turnmill Office Building i Clerkenwell, London, skulle beklædes med mursten, det klassiske Clerkenwell-materiale. Piercy&Company udviklede tre specialudgaver af Kolumba™ til bygningen, hvis sarte nuancer passer til den omgivende arkitektur.

Engelsk tale

180 East 88th Street

Ved at vælge mursten til en 160 meter høj beboelsesejendom på New Yorks Upper East Side indskriver DDG sig i en fornem historie af 1900-tals skyskrabere i New York. Bygningens facader er beklædt med Kolumba™ samt D-Sten i grå nuancer. 

Engelsk tale

Museum De Lakenhal

Næsten 400 års arkitektur er vævet sammen i det restaurerede og udvidede Museum De Lakenhal i Leiden, Holland. Om projektet, hvor Happel Cornelisse Verhoeven valgte grågule mursten i standard og specialformater til de nye facader, inspireret af tekstiler.

Engelsk tale